REGISTRERING


Hvordan virker registrerings-programmet
Skabeloner
En skræddersyet skabelon oprettes på baggrund af de foreliggende beskrivelser af bestilt kvalitet.
Der er som regel brug for flere skabeloner, så de passer til fagentrepriserne.
Når skabelonerne er oprettet kan de bruges kontinuerligt - ofte flere år - lige indtil der ændres i kvalitetsbeskrivelserne.
 
Der kan også oprettes skabeloner til fælleskontroller, så resultaterne af disse indgår i kvalitetsmålinger.
 
 
Hvordan forberedes en kvalitetsmåling 
Inden dagen, hvor selve kvalitetsmålingen udføres, planlægges ruten og de eksakte målesteder. 
Det sker på baggrund af luftfotografier og matrikelkort, så kvalitetsmålinger kun sker på bestillerens matrikel.  
Målestederne udpeges så der opnås så stor en variation i målestederne som muligt og så mange forskellige elementer som muligt kommer til at indgå i kvalitetsmålingen. 
 
Ved kvalitetsmåling for service og æstetik på veje/gader udvælges strækninger på mindst 100 m længde. Rummer den valgte strækning et torv, da vil hele torvet indgå i målingen. 
 
Ved kvalitetsmåling for sikkerhed på veje/gader udvælges strækninger på mindst 2 km længde. 
Ved kvalitetsmåling for sikkerhed på legepladser udvælges 1 legeredskab af hver type på legepladsen. 
 
Ved kvalitetsmåling på grønne områder udvælges et antal felter på 30 x 30 m, så der opnås en rimelig stikprøvevis fordeling af de elementer, som forekommer indenfor det enkelte område. 
Ved kvalitetsmåling på boldbaner udføres 2-3 målinger pr. bane.  
 
Hvordan foretages en kvalitetsmåling
Kvaliteten måles visuelt, der tælles og der bruges tommestok og vaterpas.
Foto tages med det kamera, som er indbygget i den 2 i 1 computer, hvor også data registreres. Vi bruger en Surface Pro uden tastatur.
 
Når dataindsamlingen begynder, angives hvornår og hvor data indsamles.
Eksempelvis kan anføres entrepriseområde og lokalområde med nr og/eller navn.
Alle data registreres med GPS-koordinater.
Overordnede oplysninger

(Klik på billedet for at få det i stor størrelse.)
I TASK vælges hvilken gruppe af elementer, der skal kvalitetsmåles på. Det kan fx være Parker, idrætsområder, institutioner, veje mm.
 
Når man trykker på OPRET, så vises en komplet liste over elementer og/eller elementgrupper at måle.
Eksempel på elementer at måle langs veje

(Klik på billedet for at få det i stor størrelse.)
I det hvide felt til højre for listen med elementer anføres karakteren for drift og vedligehold af det pågældende element.
Karakterskalaen fra 1 til 5 benyttes. 1 = dårligst, 5 = bedst. 3 = den bestilte kvalitet.
 
Når der skrives en karakter, bliver det muligt at notere flere detaljer omkring den pågældende registrering.

(Klik på billedet for at få det i stor størrelse.)
Her kan:
  • anføres mere detaljerede oplysninger om lokalisering.
  • tilføjes fotografier.
  • skrives detaljerede beskrivelser af særlige forhold.
 
For at tilføje fotografier til en detalje trykkes blot på knappen NYE og alle foto, som er taget siden sidste gang der blev trykket på denne knap, vil blive tilføjet her.
Programmet henter, roterer (hvis nødvendigt) og komprimerer automatisk billederne fra mappen, hvor kameraet gemmer dem. Denne facilitet er meget tidsbesparende.
 
Man kan kontrollere tilknyttede billeder ved at trykke på EDIT. Da åbner et nyt skærmbillede med alle tilknyttede fotografier.

(Klik på billedet for at få det i stor størrelse.)
Der findes adskillige kvik-tekster. Det er ord eller sætninger, som ellers skulle skrives mange gange i løbet af en kvalitetsmåle-dag.
 
Hvis kvalitetsniveauet af den udførte drift og vedligehold ikke svarer til den bestilte kvalitet og entreprenøren skal have besked/en advarsel herom, så kan der vælges UVARSLET KONTROL, og informationen vil blive føjet til en liste, som efterfølgende sendes til entreprenøren.
Data indgår således både i kvalitetsmålingen og i listen til entreprenøren.

(Klik på billedet for at få det i stor størrelse.)
Alle detaljerede informationer gemmes ved at trykke på knappen GEM.
 
Der kan foretages flere detaljerede registreringer til samme element.
 
Følg same procedure for alle elementer, som skal måles på den pågældende lokalitet.
 
Hvis man under arbejdet med kvalitetsmålingerne får brug for at læse I kvalitetsbeskrivelserne, så kan man klikke på betegnelsen for elementet I listen I venstre side. Herved åbner kvalitetsbeskrivelsen om netop dette element i et nyt vindue.
 
Når dagens kvalitetsmålinger er færdige og man har fået internetforbindelse, da upload’es alle data til hjemmesiden og resultaterne kan ses.
Der findes en ekstra funktion omkring IAGTTAGELSER.

 
Til top
PDF   Print
VejPark Drift Piil Landskabsarkitekt Parkvej 5 4990 Sakskøbing Tlf: +45 40 42 72 51 E-mail: b@piil.net
Rapportér et problem.